Questions and answers

Klamp er den digitale udgave af den grøn/røde plade, mange havne bruger. Når du sejler ud, vender du din klamp i appen — så kan en gæstesejler se på kortet, at din plads er ledig, og hvornår du er hjemme igen. Det koster ikke noget at dele sin plads, og det gør det aldrig.

Selve appen er gratis. Du kan melde din plads ledig, finde ledige pladser, lægge til, give klamper og overvåge én havn uden at betale. Klamp+ koster 39 kr. om måneden eller 249 kr. om året og lægger mere oveni: reservation frem i tid, vind på kortet, svajvagten, overvågning af så mange havne du vil, og at kunne vise dig til udvalgte i Ohøj — og navn, kaldesignal, destination, forventet ankomst og dybgang på skibene på kortet, som du i forvejen kan se gratis.

Nej. Du kan sagtens bruge Klamp udelukkende som gæst og finde ledige pladser. Men fællesskabet virker bedst, når folk deler begge veje — har du selv en plads, får havnen mere liv af, at du melder den ledig, når du er ude.

Nej, det er med vilje: den træder til side, så du kan se mere af det, du kigger på. Den kommer igen i samme øjeblik, du ruller bare en anelse opad — og den står der altid i toppen af en side, i bunden af en liste og når du skifter fane. Vil du hellere have den til at stå stille, så slå Reducér bevægelse til i iPhonens Indstillinger → Tilgængelighed → Bevægelse; så bevæger den sig ikke. Bruger du VoiceOver, står den også stille.

Under Profil — fanen længst til højre i menuen, hvor dit profilbillede er ikonet. Dér ligger din logbog, dine gemte ruter, dine gemte havne, din båd, din e-mail, indstillinger og hjælp, delt op i Din sejlads, Konto og App. Har du ikke lagt et billede op, står der et personikon i stedet.

Du kan bruge Log ind med Apple, Log ind med Google eller en almindelig e-mail og adgangskode. Bruger du Apple med skjult mailadresse, beder vi dig senere om en rigtig adresse, så vi kan sende dig besked, når nogen lægger til på din plads.

Ja. Alle havne i Klamp — 10.536 ved seneste optælling — har hver sin side på klamp.app/havn/ efterfulgt af havnens navn, med position, faciliteter, kontakt, antal registrerede pladser og en kort beskrivelse, der er automatisk sammenfattet og tydeligt mærket med kilde og dato. Siderne findes på dansk, svensk og engelsk, hver med sin egen adresse, så et link altid åbner på det sprog, det blev delt på. Om pladserne er ledige lige nu, ser du kun i appen: websiden viser aldrig gammel status — den viser ingen. Har du appen på telefonen, åbner et havne-link direkte i den.

Der er to veje, og den korteste går gennem havnen. Står du på din egen havns side i appen, er der en knap dernede: "Opret din plads her". Den åbner opret-skærmen med havnen allerede udfyldt og markøren i pladsnummer-feltet — så mangler du kun nummeret. Den anden vej er Min plads → Opret, hvor du selv søger havnen frem først; den bruger du, hvis du ikke lige står og kigger på havnen. Uanset vejen: giv pladsen dens nummer eller navn — for eksempel B-14 — og sæt derefter den præcise position ved at flytte sigtekornet hen over satellitbilledet. Positionen er vigtig: det er den, gæsten navigerer efter.

Fordi du ikke skal oprette den igen. Har du plads i den havn, du kigger på, står din plads i stedet i listen med mærket DIN PLADS, og nederst er der en genvej til Min plads, hvor du melder den fri eller hjemme. Knappen kommer først igen, hvis du sletter pladsen.

Ja. Havne nummererer efter bro og plads, så "134", "7", "A12", "B 14" og "3-17" er alle gyldige pladsnavne — vi kræver kun, at der står noget, og at det fylder højst 30 tegn. Din QR-kode har intet med navnet at gøre: den er en tilfældig kode, så to pladser med samme navn i hver sin havn aldrig kan forveksles. Bliver et navn alligevel afvist, står grunden på skærmen med det samme.

Så nåede oprettelsen ikke serveren. Opret-skærmen lukker først, når serveren har bekræftet pladsen — bliver den stående med en rød besked, blev pladsen ikke oprettet, og du kan prøve igen på stedet. Er du i tvivl, så træk ned på Min plads: listen viser altid, hvad serveren rent faktisk har.

Ja. Gå til Min plads, rul ned til Om pladsen og tryk Redigér. Der kan du rette pladsens nummer, om det er flydebro, fast bro, pæle eller kaj, og hvor stor en båd pladsen kan tage — længde, bredde og dybgang. Positionen retter du samme sted. QR-koden ændrer sig aldrig, så skiltet på pælen bliver ved med at virke.

Ja. Slet tallet, så feltet er tomt, og tryk Gem — så står målet som ukendt igen. Det er bedre end at gætte: gæsterne får en advarsel, hvis deres båd er for stor til de mål, du har skrevet, og et forkert tal er værre end intet tal.

Meter. Skriv 11,5 for elleve en halv meter — både komma og punktum virker. En plads kan højst være 100 m lang, 30 m bred og 10 m dyb; skriver du mere, siger appen det med det samme, i stedet for at lade dig trykke Gem forgæves.

Det sker, når der ligger en gæst på pladsen — eller når nogen har booket den og er på vej. Hun har fået netop det nummer på sin kvittering, og det står på skiltet på pælen, så vi lader det stå fast, til hun er sejlet videre. Målene, bro-typen og positionen kan du godt rette imens.

Ja. Vi viser dig, at der ligger en gæst, og at hun valgte pladsen ud fra de mål, der står nu — så ret dem kun, hvis de er forkerte. Til gengæld skal du kunne rette dem: en forkert dybgang er noget, den næste gæst kan sætte sin båd på grund på. Din nuværende gæst bliver ikke smidt ud af en ændring.

Pladsen skal ligge inden for 3 km fra sin havn. Kommer sigtekornet længere væk, siger appen hvor langt der er, og knappen kan ikke trykkes. Det fanger den hyppigste fejl: at to havne hedder det samme, og at man har valgt den forkerte fra listen — så ville pladsen ligge et sted, ingen kan finde den, og hvor ingen kan lægge til.

Fordi en havn kan have hundredvis af pladser. Gæsten skal kunne sejle direkte hen til netop din, uden at lede langs broerne. Sigtekornet rammer inden for få meter, når du zoomer helt ind.

Tryk på Klampen på Min plads, så den skifter til FRI. Du bliver spurgt, hvornår du forventer at være hjemme igen. Den tid er det vigtigste, du oplyser — gæsten planlægger efter den.

Ret returtiden i appen med det samme. Ligger der en gæst på pladsen, får vedkommende straks besked om, at du kommer tidligere. Kommer du senere hjem, får gæsten også besked — det er jo en god nyhed.

Pladsen skifter automatisk til hjemme, og den forsvinder fra kortet som ledig. Du behøver ikke gøre noget.

Profil → klokken øverst til højre. Dér ligger Aktivitet: en tidslinje over alt, Klamp har sendt dig — en gæst lagde til, ejeren kom hjem, en plads blev ledig, du fik en klampe — nyeste øverst, samlet i dage. Er der noget, du ikke har set, står tallet på klokken, og der er en lille prik på Profil-fanens ikon, så du kan se det fra en hvilken som helst fane. Hver post kan trykkes: en besked om en reservation åbner reservationen, en om en ledig plads åbner pladsen. Listen starter med denne opdatering. Det, der skete før, står ikke der — vi opfinder ikke en historik, vi ikke har.

Nej. Alt, vi sender dig, står også under Profil → klokken, også hvis det aldrig nåede frem til telefonen. Har du sagt nej til notifikationer, er telefonen ny, eller gik der noget galt undervejs, står beskeden der stadig — med linjen "Nåede kun frem her", så du kan se, at du ikke fik den som besked. Det er hele grunden til, at listen findes.

Når den har været på skærmen. Der er ikke noget at åbne — beskeden er én sætning, og du har læst den, når du har set den. Prikken forsvinder derfor kort efter, du har rullet forbi; det, du aldrig ruller ned til, står som ulæst, til du gør. Er der samlet meget op, kan du trykke Markér alle øverst.

Antallet af beskeder, du ikke har set endnu. Det er det samme tal som på klokken inde i appen, og det forsvinder af sig selv, når du har kigget på listen.

Et halvt år, og så slettes den helt. Selve opholdene bliver i din logbog — det er beskederne om dem, der udløber. Sletter du din konto, forsvinder listen med det samme, og de beskeder, ANDRE har fået om din båd, bliver slettet med.

Ja — og det gælder begge veje. Ligger du som gæst på en plads, får du besked, hvis ejeren melder sig hjem, rykker hjemkomsten frem eller udsætter den. De to første kommer som en besked, der bryder igennem med lyd, fordi du skal nå at flytte båden; den sidste er bare en god nyhed. Netop de tre sender vi både som notifikation og som mail, så du fanger dem, uanset hvad telefonen står på. Ejer du pladsen, får du besked, når en gæst lægger til (også dén både som notifikation og mail), når gæsten sejler videre igen, og når nogen giver dig en klampe. Retter ejeren blot sin returtid til det samme klokkeslæt, sender vi ingenting — du skal ikke vækkes af en ændring, der ikke fandt sted. Beskederne indeholder aldrig den anden persons navn, e-mail eller position — kun bådnavnet og pladsen. Fortryder ejeren og sætter tiden tilbage, får du også dét at vide. En alarm om at flytte båden skal have en afblæsning — ellers går du og regner med noget, der ikke længere gælder.

Du får en advarsel, før ændringen gemmes: hvilken båd der ligger på pladsen, og hvor længe gæsten havde aftalt at blive. Du kan altid gemme alligevel — du har ret til at komme hjem, og Klamp registrerer virkeligheden i stedet for at forhandle med den. Trykker du bekræft, får gæsten besked med det samme, både som notifikation og som mail på sit eget sprog. Det samme gælder, hvis nogen har reserveret pladsen i den periode, du skærer væk.

Dit ophold bliver hverken forkortet eller slettet: det står stadig registreret til den tid, I var enige om, og du beholder det i din logbog. Men pladsen står i konflikt, og det kan du se på dit ophold under Profil, med både ejerens nye hjemkomst og din egen aftalte sluttid. Flyt din båd, når du kan, og husk at frigive pladsen, når du sejler. Fortryder ejeren igen, forsvinder advarslen af sig selv.

Værd at kende forskellen, for den afgør, om du kan gå glip af noget. Reglen er, at det, nogen skal handle på, går ad begge veje: - Notifikation _og_ mail: ejeren kommer hjem, rykker hjemkomsten frem eller udsætter den · en gæst har lagt til på din plads · en ny reservation på din plads · din reservation blev afvist eller bortfaldt · nogen beder om dine kontaktoplysninger, og svaret på det · svajvagtens alarm. - Kun notifikation: gæsten er sejlet videre igen · du har fået en klampe · en overvåget havn fik en ledig plads · en gæst annullerede sin reservation · en kontaktdeling blev trukket tilbage. Den anden gruppe er nyheder uden hastværk — derfor koster de ikke en mail. Har du sagt nej til notifikationer, ser du dem først, når du åbner appen; de steder, hvor vi har lovet dig en besked, skriver appen det selv, hvis varsler er slået fra.

Ja, ét: sige ja, når telefonen spørger. Uden dit ja har vi ingen vej hen til telefonen overhovedet — der er ikke noget "vi prøver alligevel". Siger du nej, spørger iOS aldrig igen, og så skal det slås til i Indstillinger → Klamp → Notifikationer. Mails er ikke afhængige af det.

Profil → Indstillinger → Varsler. Sektionen står øverst i arket og siger ligeud, hvordan det står til: har telefonen ikke spurgt dig endnu, er der en knap, der spørger; har du sagt nej, er der en knap direkte til iOS' Indstillinger, for telefonen spørger ikke af sig selv igen. Er alt slået til, står der i stedet, hvad du får besked om — og du kan sende dig selv en prøvebesked.

Profil → Indstillinger → Varsler → Send en prøvebesked til denne enhed. Den går hele vejen — fra appen til Klamp til Apple og tilbage til din låseskærm — så kommer den frem, virker kæden. Kommer den ikke, står grunden på skærmen med det samme i stedet for at du skal gætte. Under knappen står der desuden, om din telefon er registreret hos Klamp, og hvornår vi sidst så den.

Tryk Prøv igen i samme sektion; så laves registreringen forfra. Det kan ske helt legitimt: har din telefon været væk fra nettet, eller er registreringen blevet ryddet op, fordi den var forældet, mangler der en ny. Bliver den ved med at stå der, så skriv til os fra Profil → Feedback — teksten på skærmen fortæller os, hvor kæden knækker.

Kort efter du er logget ind første gang. Vi forklarer først hvorfor — det vigtigste i Klamp sker, mens du er et andet sted — og først når du trykker, kommer telefonens egen dialog. Du kan trykke Ikke nu og bruge appen præcis som før; spørgsmålet kommer ikke igen. Senere spørger appen også, hvis du overvåger en havn, lægger til ved en plads eller opretter din egen — der er anledningen til at hænde.

Ja. Gå til Profil → Indstillinger → Varsler og slå dem til derfra. Samme sted, hvis du sagde nej til telefonens egen dialog: så kan iOS ikke spørge igen, og Varsler-sektionen sender dig direkte til iOS' indstillinger. Du kan også sende dig selv en prøvebesked derinde og se, om hele kæden virker.

Så står tilladelsen på "foreløbig" — iOS lader os levere stille, uden at du er blevet spurgt. Beskederne ligger i Beskedcenteret, men du opdager dem først, når du selv kigger, og det gælder også alarmen om, at ejeren er på vej hjem. Under Profil → Indstillinger → Varsler kan du bede om fuld visning.

Dit eget. Alt, vi sender ud — mail, notifikation og de sider, du lander på fra et link — følger dit profilsprog, aldrig afsenderens og aldrig serverens. Skriver en svensk sejler i din havn, og du har dansk i appen, får du beskeden på dansk; hun får sin på svensk om det samme. Har vi ikke noget sprogvalg fra dig, falder vi tilbage på telefonens eller browserens sprog og derefter dansk. Sproget følger med til serveren, i det øjeblik du skifter det under Indstillinger.

Gå til Profil → Indstillinger → Varsler. Der står både om telefonen har givet lov, og om den er registreret hos os — og du kan sende dig selv en prøvebesked, der går hele vejen rundt. Kommer prøvebeskeden frem, er kæden hel, og så er forklaringen en anden: beskeden kommer først, når en plads faktisk bliver meldt ledig, og ledighed bygger på sejlernes egne ind- og udtjek, så en stille havn er ikke det samme som en fejl. Den besked findes i øvrigt kun som notifikation, ikke som mail.

Én uden Klamp+, og så mange du vil med. Prøver du at overvåge nummer to uden abonnement, siger appen det ligeud i stedet for bare at lade være — og den ene, du allerede har, bliver stående.

Ja. Sprogvalget under Indstillinger følger med til serveren, så både mails og notifikationer skifter sprog sammen med appen. Appens egne tekster skifter først, når du har lukket den helt ned og åbnet den igen — det tidspunkt bestemmer iOS.

Så nåede dit tryk ikke serveren — det kan ske, hvis forbindelsen driller, eller serveren har travlt. Appen siger det tydeligt med en rød besked lige under Klampen, og selve kontakten bliver stående på FRI, indtil serveren har bekræftet skiftet. Ser du beskeden, så prøv igen om et øjeblik. Kortet viser altid serverens svar — aldrig et gæt. Og når skiftet lykkes, slår det igennem med det samme, alle steder på én gang: på Min plads, på havnesiden, på kortets prikker og på tallet for ledige pladser.

Fordi sletningen ikke kan gøres om — og den rammer mere end appen. QR-koden kan aldrig genskabes, så har du printet skilte, peger de på ingenting bagefter: en ny plads får en ny kode, og skiltene skal printes og hænges op igen. Kommende reservationer bortfalder (gæsterne får besked), og pladsens historik forsvinder. Derfor møder du samme port som når du starter en navigation: læs punkterne, sæt flueben, og skub håndtaget helt til højre. Et enkelt tryk kan ske ved et uheld — det kan et skub ikke.

Så blev den ikke slettet, og appen siger det nu lige dér, hvor du trykkede — med en rød besked over Slet-knappen. Den hyppigste grund er, at der ligger en gæst på pladsen lige nu: så nægter vi at slette den, for gæsten ville stå uden nogen registrering af, hvor båden er. Vent til gæsten er sejlet videre, og prøv igen. Den anden grund er, at forbindelsen eller serveren drillede et øjeblik — prøv igen om lidt. Listen på Min plads viser altid, hvad serveren har; en plads forsvinder først fra skærmen, når serveren har bekræftet, at den er væk.

Ja. Ledighed er levende data, så havnesiden henter stille en frisk udgave med under et minuts mellemrum, mens den er åben. Melder en anden sejler sin plads fri, mens du står på siden, dukker den op af sig selv — du behøver aldrig trække for at opdatere.

Ja. Under Ture kan du lægge en periode ind, der starter senere — for eksempel din sommerferie. Pladsen står først som ledig, når perioden begynder, men andre sejlere kan se den som kommende ledig med det samme og planlægge efter den. Fremtidige ture overlever, at du vender klampen hjem imellem.

Alle — også sejlere uden Klamp+ og uden konto. De ser havn, pladsnummer og datoer, og aldrig dit navn, din båd eller noget andet om dig. Oversigten over en hel havn viser tre måneder frem og kun nogle få perioder per plads; åbner man din plads specifikt, kan man se op til et halvt år. Vil du ikke vise turen endnu, så lad være med at lægge den ind før tid: du bestemmer selv, hvad der står på kortet.

Ja, en Klamp+-bruger kan reservere en periode, du selv har meldt ledig. Det sker på tro og love, ikke som en booking, og du kan afvise reservationen med ét tryk — gæsten får besked med det samme og kan finde noget andet i god tid. Sletter du turen eller vender klampen hjem, bortfalder reservationerne automatisk, og gæsterne får både en besked i appen og en mail. Ingen kan reservere en periode, der allerede er begyndt at løbe.

Ja, op til tre. Billederne tjekkes automatisk, før de bliver synlige, så der kun vises havne, broer og både. Bliver et billede afvist, kan du se begrundelsen — og ingen andre ser billedet.

Fordi det ikke tydeligt viste en havn, en bro, en bådplads eller en båd. Tag et billede fra broen mod din plads, eller af pladsen fra vandsiden. Billeder med mennesker som motiv, indendørs billeder og skærmbilleder bliver afvist.

Det er dit skilt. Du printer mærkaten fra appen og sætter den på pælen eller broen ved din plads. Går en sejler forbi og scanner den, kan de med det samme se, om pladsen er ledig — også uden at have Klamp installeret.

Der er en guide i appen: Min plads → PLADSENS SKILT → Montering. Den viser med en lille tegning, hvor mærkatet skal sidde — først på den plade, du vender til grøn, og dernæst ved dit eget pladsnummer på broen, så det kan ses fra vandet. Til sidst scanner du selv skiltet én gang: den første scan bekræfter monteringen. Har du slået "Reducér bevægelse" til på telefonen, står tegningen stille og viser resultatet i stedet.

Print den i A6 og sæt den i en plastiklomme, som du skruer fast. Brug skruer, ikke kabelbindere — kabelbindere bliver skøre af sol og salt og knækker inden for en sæson. Der er fire formater at vælge imellem i appen, og hvert af dem siger selv, hvad det er tænkt til.

Positionen kan du altid rette: åbn Min plads, tryk Ret ved koordinatet eller på det lille kort, og flyt sigtekornet. Navn og mål kan du derimod ikke ændre i appen endnu — de sættes, når pladsen oprettes. Skal et navn laves om, kan du slette pladsen og oprette den igen, men vær opmærksom på, at QR-koden så er en anden: skiltet på pælen peger på ingenting bagefter, og du skal printe et nyt. Er det bare en tastefejl, så skriv til [email protected].

Så kan du selv afslutte opholdet. Gå til Min plads, find gæsten under GÆST og tryk Afslut ophold. Du skal skrive en kort note om hvorfor — den får gæsten at se, både som besked og i appen — og derefter er pladsen din igen med det samme. Knappen åbner, når den aftalte tid er passeret med to timers frist; havde I ingen aftalt sluttid, kan du afslutte, når gæsten har ligget der i et døgn. Står der en dato ved knappen i stedet, er det det tidspunkt, den åbner.

Nej, og det er med vilje. En plads deles på tro og love, og gæsten har lagt sin sejlads efter den tid, du selv meldte ud — kunne den trækkes tilbage når som helst, var aftalen ikke noget værd. Kommer du hjem før tid, skal du i stedet vende din klamp til HJEMME: så får gæsten besked med det samme om, at du er tilbage, og at hun skal flytte båden, når hun kan. To timer efter kan du også afslutte opholdet i appen, hvis hun ikke selv gør det. Husk, at det at afslutte et ophold ikke flytter en båd — det frigør pladsen i appen, så du og andre kan bruge den igen; båden er noget, I to ordner på broen.

Åbn kortet. En havn er en aflang kapsel med et fyr i den blågrønne ende og havnens navn ved siden af; er der ledige pladser lige nu, sidder tallet i en grøn ende yderst. Er du zoomet langt ud, samles havnene i runde klynger med antallet i — zoom ind, så deler de sig igen. Zoomer du helt ind på en havn, ser du de enkelte pladser som firkantede mærker: grøn betyder ledig, rød betyder optaget. Formen fortæller altså hvad du kigger på, længe før farven gør det.

Havnen selv — bassinet, molerne og broerne på satellitfoto — og havnens pladser tegnet ovenpå. Kortet zoomer efter, hvor pladserne faktisk ligger, så en lille havn og en stor fylder rammen lige godt. Øverst til venstre står, hvor mange der er ledige lige nu. Et tryk hvor som helst på kortet åbner det fulde søkort med dybder og sømærker; lag-knappen i hjørnet skifter mellem satellitfoto og tegnet kort. Kender vi ikke pladsernes position endnu, viser kortet havnen i almindelig havnestørrelse — cirka 300 meter på tværs.

Fordi der ikke er plads til dem. Ligger to pladser tre meter fra hinanden, kan mærkerne ikke stå ved siden af hinanden på en lille kortflise uden at dække hinanden — så viser vi et udvalg. De ledige har altid forrang: en ledig plads bliver aldrig skjult af en optaget. Det fulde antal står i tallet over listen ("5 ledige · 22 pladser"), og hver eneste plads står i listen nedenunder.

Ja. Trykker du på en ledig plads, står der et kort i arket med netop den plads i midten, markeret med en ring og sit nummer — og naboerne omkring, så du kan se, hvilken finger den ligger på. Har ejeren aldrig sat en position på pladsen, viser vi intet kort; et kort, der peger det forkerte sted hen, er værre end intet kort.

Fordi et kort, der rører på sig af sig selv, gør det svært at se, hvad der rent faktisk ændrer sig. Havnekapsler og pladsmærker ånder ikke og blinker ikke; de flytter sig kun, når der sker noget ægte — tallet for ledige pladser ændrer sig, en plads skifter mellem fri og optaget, en båd flytter sig. Så er bevægelsen en oplysning, ikke pynt.

Listen viser de nærmeste havne fra dér, hvor kortet står lige nu — flytter du kortet, flytter rækkefølgen med. Havne, der stadig er i nærheden, bliver stående og glider bare op eller ned; de forsvinder ikke, bare fordi de er røget uden for skærmkanten. Den tynde streg over listen betyder, at vi henter flere havne — imens bliver dem, du allerede kan se, stående, så listen aldrig går tom midt i en bevægelse.

Fordi et tomt felt ikke hjælper nogen. Har du åbnet havne før, står de otte seneste øverst, så du kan hoppe tilbage med ét tryk. Har du ikke det, foreslår vi i stedet de tre nærmeste af de havne, kortet allerede har hentet — der bliver ikke spurgt om noget nyt, og der bliver ikke sendt en position nogen steder.

Ja, med to tryk på Ryd — første tryk advarer på stedet, andet tryk rydder, og der er ingen dialog at klikke sig igennem. Listen ligger i øvrigt kun på den telefon, du søgte fra, og kun under din egen konto: den bliver aldrig sendt til os, en anden konto på samme telefon ser den ikke, og logger du ud, er den væk fra skærmen med det samme. Kun havne, du faktisk åbnede, huskes — søgeord, der ikke førte nogen steder hen, gemmes ikke.

Beskrivelsen på havnekortet er automatisk sammenfattet — ingen i Klamp-redaktionen har skrevet den. Kildelinjen under teksten siger det ligeud: "Automatisk sammenfattet", hvornår, og hvorfra. "Fra havnens hjemmeside" betyder, at teksten bygger på det, havnen selv skriver; "via websøgning" betyder, at havnens egen side ikke kunne læses (død, nede eller kræver en browser), og at oplysningerne i stedet er fundet ved en websøgning med gemte kilder. Vi gemmer kun oplysninger med kildebelæg — hellere et tomt felt end et gæt. Ser du en fejl, så skriv til [email protected].

Har du Klamp på telefonen, åbner appen sig direkte på den plads, koden sidder på — du behøver ikke lede den frem. Er pladsen ledig, står arket til at lægge til klar med det samme; er den optaget, siger appen det ligeud og tilbyder dig at se de andre pladser i samme havn, så turen ikke ender blindt. Har du ikke appen, åbner der en side i browseren, som viser om pladsen er fri, og som har en knap til at hente Klamp. Efter installationen scanner du bare skiltet igen, så åbner pladsen sig selv.

At der ikke er nogen booking, ingen betaling og ingen bekræftelse. Du markerer i appen, at du lægger til, præcis som sejlere altid har gjort det mundtligt. Systemet bygger på, at folk opfører sig ordentligt — og karma gør det synligt, når de gør.

Meld det i appen, så pladsen bliver rettet for de næste. Det sker — nogen kan have lagt til uden at bruge Klamp. Sejl videre til en anden ledig plads i havnen.

Til den returtid, ejeren har oplyst. Den står tydeligt, når du lægger til, og du kan ikke sætte din afrejse senere end den — pladsen er kun lånt så længe, ejeren selv har meldt den fri. Har ejeren ikke oplyst nogen returtid, kan du enten lade afrejsen stå åben eller vælge en dato inden for 30 dage. Kommer ejeren tidligere hjem, får du besked med det samme.

Fordi opholdet stod som aktivt, efter den aftalte tid var passeret. Pladsejeren kan afslutte et ophold, når tiden er gået — og han skal skrive en note om hvorfor, som du får både som besked og kan læse i appen under opholdet. Det sker oftest, fordi man er sejlet videre uden at trykke Frigiv; så er der ikke noget at gøre, pladsen er bare blevet ledig igen. Ligger din båd der stadig, så flyt den, når du kan, og tal med ejeren. Opholdet bliver stående i din logbog, og du kan stadig give ejeren en klampe for det.

Så nåede trykket ikke serveren, og appen siger det nu lige dér i kortet for opholdet — med en rød besked og en vibration. Det er vigtigt at prøve igen: så længe opholdet står som aktivt, tror ejerens plads, at du ligger der, og ingen andre kan lægge til. Appen efterprøver altid frigivelsen bagefter og fejrer den først, når serveren har bekræftet den. Bemærk, at opholdet stadig står på din liste bagefter — det er din egen logbog, og det er dér, du kan give ejeren en klampe.

Det sker af sig selv, når du lægger til. For at kunne tage en plads skal du allerede være ved den — appen sender dit koordinat, serveren tjekker afstanden og kaster koordinatet væk. Det samme tjek bruges nu til at bekræfte din ankomst, i samme sekund. Du skal ikke måle det samme to gange. Vi gemmer kun resultatet, at du var tæt nok på, aldrig hvor du var.

Jo. Pladsen er din, og det ændrer sig ikke. Bekræftelsen er et lille plus oveni, som giver karma, og den kan lige akkurat glippe i ét tilfælde: har pladsen ikke fået sat sin egen præcise position, måler vi fra havnens midte, og så kan du godt være tæt nok til at lægge til uden at være tæt nok til en bekræftelse. Du kan altid tage den senere under Profil → Mine anløb, når du står ved båden.

Hvor du ligger (havn og plads), hvilken båd du meldte, om ankomsten er bekræftet, hvornår du har meldt afrejse — og hvor du finder Frigiv, den dag du sejler videre. Skærmen bliver stående, til du trykker Færdig.

Ja, med Klamp+. Du kan se, hvornår en plads bliver ledig, og reservere hele perioden eller en del af den. Det er ikke en booking: du reserverer på tro og love, og Klamp kan ikke garantere, at pladsen er der, når du kommer. Ejeren kan afvise reservationen, og planer kan laves om i begge ender.

På havnesiden. Under hver plads står "Ledigt senere" med de perioder, ejeren har lagt ind — fx 12.–19. aug. · 7 døgn. Er en del af perioden allerede taget af en anden sejler, står det med rødt nedenunder; er det din egen reservation, står det med grønt. Alle kan se det, også uden konto og uden Klamp+ — det er kun selve reservationen, der kræver Klamp+. Havnesiden viser 90 dage frem; tryk på en periode for at se hele pladsens kalender.

At ejeren er væk, men at en anden sejler har pladsen lige nu. Den er altså hverken ledig eller optaget af en båd, og derfor har den sit eget mærke med datoen for, hvor længe den er lovet væk. Du kan ikke lægge til på den — men den bliver ofte ledig igen kort efter.

Under Profil → Dine reservationer. Dér står periode, plads og status, og det er også dér, du annullerer eller beder ejeren om kontakt. Har du selv en plads, står andres reservationer på den under På din plads samme sted, med knapper til at godkende kontakt eller afvise reservationen.

Fem ad gangen, og højst en måned per plads. Grænsen er der, fordi en reservation ikke koster noget: uden den kunne nogle få sejlere holde en hel kyst optaget "for en sikkerheds skyld", mens andre blev afvist. Bruger du ikke en reservation, så annullér den, så en anden kan få pladsen.

Annullér i appen, så snart du ved det. Ejeren får besked, og pladsen er fri igen. Det er hele forskellen på et system, der bygger på tillid, og et der ikke gør.

Den bortfalder, og du får besked med det samme — både i appen og på mail. Den står som bortfaldet på din liste, ikke som annulleret: du har ikke aflyst noget, og ejeren har ikke sagt nej til dig. Planen lavede sig bare om i den anden ende, og så skal listen sige det, som det er.

Du kan spørge. Ejeren får besked og vælger selv, om han vil sige ja. Ingen oplysninger deles, før I begge har sagt ja, og I kan begge trække delingen tilbage når som helst. Siger I ja, får I hinandens navn og e-mail begge veje — det er selve kontakten, for uden den kunne I ikke få fat i hinanden. Telefonnummeret vælger I hver især selv til, og det er slået fra, indtil I gør det. Har du ikke noget nummer på profilen, kan du dele alligevel; så er det bare mailen. Vi sender aldrig kontaktoplysninger på mail; de står kun i appen — under Profil → Dine reservationer, på selve reservationen.

Nej, ikke på den reservation. Et nej står ved magt, og ingen skylder en forklaring på, hvorfor de ikke vil udlevere deres telefonnummer. Trækker du derimod din egen deling tilbage og fortryder, kan du sagtens spørge igen — det var dit samtykke at give.

Ja. Har I en aftale — en reservation eller et ophold — har I en beskedtråd i appen, og den virker begge veje. I behøver ikke dele nummer eller navn for at bruge den: tråden viser kun jeres roller og bådens navn. Beskederne hører til aftalen og slettes senest 90 dage efter, at den er slut — og du kan selv rydde samtalen fra din visning når som helst. Du kan anmelde en besked og blokere modparten, og en blokering lukker tråden med det samme. Chatten er til at aftale det praktiske — vil I dele kontaktoplysninger, er det stadig jeres eget valg, hver for sig.

Det er sejlernes tak. Når du har ligget på en plads, kan du give ejeren en klampe med en kommentar. Det er den valuta, fællesskabet kører på — og den er synlig på ejerens profil.

Et tal, der viser, at du er til at regne med. Du får karma for at dele din plads, for at bekræfte din ankomst, for at frigive pladsen igen, og når nogen giver dig en klampe.

For at vi kan advare dig, hvis en plads er for lille. Længde, bredde og dybgang er nok.

Nej, aldrig. Målene på en plads er ofte omtrentlige, og du kender din båd bedre end vi gør. Passer den ikke på papiret, får du en advarsel — men du bestemmer selv.

Det her — og ikke mere end det: - Reservation af pladser frem i tid — at se, hvornår en plads bliver ledig, er gratis; at reservere den kræver Klamp+. - Vind på kortet — strøgene og pilene, på alle de kort der har en lag-menu. - Svajvagten — ankervagten, der husker hvor ankeret gik ned og vækker dig med sin egen alarm, hvis båden driver ud af cirklen. En vagt, du allerede har startet, kan du altid åbne og stoppe — også hvis abonnementet er udløbet undervejs. Vi låser aldrig nogen inde bag en alarm, der kører. - Overvågning af flere havne. Gratis kan du overvåge én havn og få besked, når en plads dér bliver ledig; med Klamp+ er der ingen grænse. - I Ohøj: at vise dig til udvalgte i stedet for til alle, og at bede om at følge en bestemt sejler. - Skibene på kortet — hvem og hvorhen. At se skibstrafikken er gratis: hvor de store fartøjer er, hvilken vej de går, hvor hurtigt, og hvor store de er. Klamp+ lægger navn, kaldesignal, destination, forventet ankomst og dybgang oveni. At se ledige pladser — også dem der bliver ledige senere — er og bliver gratis, ligesom at dele sin egen plads, at lægge til, at give klamper og at se andre både på Ohøj-kortet og at se skibstrafikken omkring dig. Der er ingen grænse for, hvor mange pladser eller ture du må have, uanset hvad du betaler — at have flere pladser er altså gratis og har aldrig været en Klamp+-fordel. Klamp+ er for dig, der vil have mere ud af at være gæst.

Nej. Klamp+ købes gennem App Store, og abonnementet hører til dit Apple-konto, ikke til din Klamp-konto. Sletter du kontoen i appen uden at opsige, bliver Apple ved med at trække pengene. Opsig det først under Indstillinger → Apple-konto → Abonnementer — sletteflowet i appen viser en knap direkte derhen, mens du stadig har en konto.

Nej. Der er ingen betaling, ingen bekræftelse og ingen garanti. Du reserverer på tro og love, ejeren kan afvise, og pladsen kan i sidste ende være optaget alligevel. Det er den samme aftale som resten af Klamp — bare aftalt på forhånd.

39 kr. om måneden eller 249 kr. om året — årsabonnementet svarer til under 21 kr. om måneden. Det er de danske priser; App Store viser altid prisen i din egen valuta, og det er den, der står i appen. Er der kun ét af de to valg på skærmen, er det, fordi App Store kun tilbyder det ene til din konto lige nu — vi finder aldrig på et tal selv.

Som strøg hen over kortet, der driver med vinden, og som pile med farten i tal ved siden af. Grøn er til at ligge i, messing er mærkbart, og rødt betyder, at udsatte broer bliver ubehagelige. I hjørnet står vindstyrken i meter i sekundet med Beaufort-navn og retning. Vejrdata kommer fra Apple Weather, og mærket i chippens fod fører til Apples egen liste over kilder.

Ja. Åbn havnen, gå ind på søkortet, og slå Vind til i lag-menuen — knappen med de tre lag. Så får du strøgene og pilene hen over indsejlingen, ikke kun tallet i hjørnet. Du kan slå vinden fra igen, når du vil læse pejlingen i ro.

Ja, på alle kort i appen. Knappen med de tre lag åbner den samme menu hvert sted: Dybdekort (de blå toner), Dybdetal (tallene ude på kortet), Sømærker, Vind (Klamp+) og på hovedkortet Satellit tæt på. Rækkefølgen og ikonerne er ens, uanset om du står på hovedkortet, en havns søkort, i ruteplanlæggeren, på havnesidens lille kort eller på en tur i logbogen — og valgene huskes, så du ikke skal slå dybden til igen næste gang. Hovedkortet har færre lag end de andre, og det er en ærlig grænse: dybdefarverne og sømærkerne kan kun tegnes på de kort, der er bygget på Apples kortmotor med flisebaggrund — altså søkortet, ruteskærmen, havnesidens minikort og turkortet. En kontakt, der ikke gjorde noget, ville vi ikke sætte ind.

Åbn Klamp+ fra Profil, eller fra en funktion der kræver det. Vælg måned eller år — prisen står i din egen valuta, præcis som App Store oplyser den — og tryk Abonner. Betalingen sker via din Apple-konto, og Klamp+ er aktivt med det samme.

Ja, når som helst i App Store under dit abonnement. Du beholder adgangen perioden ud. Genvejen ligger i appen: Profil → Klamp+ åbner dine abonnementer i App Store.

Tryk "Gendan abonnement" nederst på Klamp+-skærmen. Vi spørger App Store om din konto og åbner Klamp+ igen, hvis der ligger et køb. Sker der ingenting, er du sandsynligvis logget ind med en anden Apple-konto end den, du købte med — køb følger Apple-kontoen, ikke Klamp-kontoen.

Læg din rute på søkortet, og tryk Start. Kortet følger båden med kursen opad, som en rigtig plotter, og panelet viser pejling, distance til næste punkt, fart, tid til punktet, tid til målet, ankomst, resterende og tilbagelagt. Øverst står, hvilket ben du er på ("BEN 3 AF 7"). Kommer du ud af kurs, siger appen hvilken vej du skal styre, og hvilken kurs der samler linjen op igen. Ruten gemmes selv, når du starter — og husk: Klamp lægger ikke ruten uden om grunde. Du tegner linjen, vi regner kursen.

Appen skifter selv til næste ben. Den gør det på to måder, ligesom en rigtig plotter: enten når du kommer inden for 150 m af mærket, eller når du er sejlet forbi det — altså har krydset den linje, der står vinkelret på benet gennem waypointet. Det andet er det vigtige: runder du et mærke i 400 meters afstand, kommer du aldrig inden for de 150 m, og før hang navigationen på et punkt, du for længst var forbi. Vil du selv bestemme, trykker du Næste punkt i panelet. Knappen er der, så længe der er et ben mere at skifte til — for eksempel når du dropper et mærke eller skærer et hjørne.

Ja. Vælg Vis hele ruten i menuen øverst til højre. Kortet holder op med at følge båden, så du kan se hele vejen — og der kommer en Centrér-knap frem, du trykker på, når du vil have båden og kurs-op tilbage. Det samme sker, hvis du selv panorerer: kortet er dit, indtil du beder om at få båden tilbage.

Den kører videre. Navigationen stopper aldrig, fordi du kigger et andet sted: benskiftet, sporet, farten og instrumentet på låseskærmen passer sig selv imens. Så længe den kører, står der et smalt bånd øverst på skærmen — ● NAVIGATION med tiden til målet — uanset hvilken fane du står på. Ét tryk på båndet, og du er tilbage ved instrumentet, præcis hvor sejladsen er nået til. Båndet forsvinder, når du stopper navigationen — og kun da.

Tre små instrumenter: FART, TID TIL MÅL og AFSTAND. Afstanden er resten af ruten — ikke fugleflugt — og tiden regnes på din målte fart, ligesom i det store panel. Kan et tal ikke måles, står der "—" i stedet for et gæt. Klamp vælger de tre som standard; muligheden for selv at vælge og flytte rundt på dem er på vej.

Ja, men aldrig ved et uheld. Vælger du "Sejl hertil" på en havn — eller åbner en gemt rute — mens du allerede navigerer, lægger appen den frem som et forslag i panelet: Ny rute: …. Første tryk på Afløs fortæller, hvad der sker (den nuværende navigation stoppes, og turen tilbydes logbogen); andet tryk gør det. Trykker du på krydset i stedet, beholder du den, du er i gang med.

Ja. Der er + og − ved siden af kortet. De er store nok til en handske i regnvejr, og de slår ikke følget fra — kortet bliver ved med at følge båden, du ser bare længere frem eller tættere på.

Fordi vi ikke ved det. Tid og ankomst regnes på din målte fart over grund, glattet over det seneste minut, så tallene ikke hopper med hver bølge. Går du for langsomt til, at et estimat betyder noget, er der ikke fix nok endnu, eller er du lige nu slet ikke på vej mod punktet — for eksempel midt i en runding — så skriver vi "—" i stedet for at gætte. Det er tal, du styrer en båd efter: de må aldrig se mere præcise ud, end de er.

Det er pejlemærket: linjen fra båden til det punkt, du styrer efter, med en pilespids i målenden. De tre linjer siger hver sit — den tynde, fint prikkede er ruten, du har lagt, den grønne er det ben, du sejler nu, den messingfarvede er sporet, du faktisk sejlede, og den hvide med lange streger er retningen til målet lige nu. Ligger målet uden for skærmen, står der en pil i kanten med afstanden, så du kan styre efter skærmen uden at læse et eneste tal.

Det er dybden. Lys blå er lavt vand, og jo mørkere blåt, jo dybere. Den slås til og fra som Dybdekort i lag-menuen, sammen med sømærkerne. Tonerne er vejledende og kommer fra EMODnets europæiske dybdemodel — de er ikke et søkort og må aldrig bruges til at afgøre, om du kan gå ind et sted. Læg dertil, at modellen ikke skelner under cirka otte meter: et havnebassin bliver derfor ét jævnt lyst felt uden kurver. Kilden står i søkortets fod og nederst på havnesiden, så du altid kan se, hvem tallene kommer fra.

Ja, og det skal du kende: helt inde ved kysten har modellen huller, hvor den slet ingen farve lægger. Vi har slået 320 punkter i dansk kystfarvand op i både farvelaget og dybdetallet. På alt dybere end tre meter har laget data hver eneste gang. Men mellem nul og én meter mangler farven i godt hvert fjerde punkt, og mellem én og tre meter i cirka hvert syvende. Hullerne sidder altså præcis dér, hvor det betyder mest. Det farlige er, hvordan et hul ser ud. Lægger laget ingen farve, ser du kortets eget vand igennem — og i mørkt tema er den farve næsten den samme, som laget selv bruger til omkring 50 meters dybde. Et blankt sted kan altså ligne dybt vand, selv om der er en meter. I lyst tema falder det heldigere ud: dér ligner et hul lavt vand. Vi kan ikke farve os ud af det, for laget kan ikke skelne "her er der ingen data" fra "her er land". Derfor gør vi to ting i stedet. Dybdetallet siger nu ærligt "Ingen data her" de steder, hvor EMODnet svarer med et tal, det ikke har målinger bag — før viste vi et rødt "under 1 m", også hen over en strandkant. Og du får det at vide her og i forklaringen bag tallet. Reglen er kort: er der ingen farve, ved vi det ikke — og "ved ikke" er ikke det samme som dybt.

Det står nu som et tal ved siden af farverne. Kapslen "ca. 6 m · Vejledende · midt på kortet" viser dybden midt på kortet — flyt kortet, og tallet følger med. Den står i meter eller fod, alt efter hvad du har valgt under Enheder, og den bliver messingfarvet under 5 m og rød under 2 m, så et lavt sted fanger øjet, uden at du skal læse noget. Tre ting skal du vide, og de står også i appen, hvis du trykker på tallet. Dybden er målt i et gitter på ca. 115 m, så den er en cirkaværdi og aldrig et lodskud — derfor "ca.", og derfor rundes der nedad tæt på overfladen, så tallet aldrig lover mere vand, end der er målt. Den er ikke et søkort og kan ikke afgøre, om du kan gå ind et sted. Og ligger punktet på land, uden for modellens dækning — eller i et af de kystnære huller, hvor EMODnet svarer uden at have målinger bag tallet — siger appen "Ingen data her" i stedet for at gætte. Kilden er den samme som farvelagets: EMODnet. Tallet har sin egen kontakt, Dybdetal, i lag-menuen — den samme på alle kort. Slukker du den, forsvinder både tallet i hjørnet og tallene ude på kortet, og der hentes ikke mere. Farverne har deres egen kontakt, Dybdekort: de to er ikke længere bundet sammen, og på hovedkortet hører dybden ikke længere sammen med vinden, som den ved en fejl gjorde før.

Ja, og fra 1. august står de der med det samme. Appen sætter små dybdetal ud i et groft gitter over det, du kigger på — som sonderingerne på et papirsøkort. De er messingfarvede under 5 m og røde under 2 m, ligesom tallet i hjørnet, og de viger altid for en havne-pin eller en pladsprik: en ledig plads må aldrig blive skjult af et tal. Der står højst seksten tal ad gangen, og de sidder i et fast gitter, der hænger på kloden og ikke på skærmen — derfor bliver de stående samme sted, når du panorerer, i stedet for at hoppe. Du ser kun tal de steder, hvor EMODnet faktisk har målinger: mangler der et tal, betyder det "det ved vi ikke", ikke "her er dybt". Er der under en meter, står der <1 m — vi runder aldrig op.

Vores tærskel sad det forkerte sted, og det var vores fejl. Tallene blev kun hentet, når udsnittet på skærmen var under ca. 11 km — men hovedkortet åbner på ca. 24 km, og ruteskærmen på ca. 13 km. Med andre ord: du skulle selv zoome pænt ind, før der overhovedet dukkede ét tal op, og gjorde du det ikke, så kortet tomt ud, uanset hvad kontakten stod på. Målt på Øresund ved hovedkortets eget startudsnit blev der bedt om nul punkter. Grænsen går nu ved ca. 33 km. Det dækker både hovedkortets og ruteskærmens egne udgangspunkter og den zoom, man lægger en dagstur i. Tallene står længere fra hinanden ved det store udsnit — det er stadig ægte målinger i præcis de punkter, men de siger ikke noget om vandet imellem sig. Er du zoomet endnu længere ud, tier gitteret helt: en dybde hver ellevte kilometer er ikke en oplysning, du kan bruge.

Ja — det er nyt. Når du har lagt mindst to punkter, prøver appen dybden på selve linjen, fra første til sidste punkt, og skriver det laveste den fandt i panelet: "Lavest målt 8 m på ben 1". Punktet får også sit eget mærke ude på kortet, så du kan se præcis hvor det ligger. Er tallet under din båds dybgang plus margen, bliver både mærket og linjen røde og får en advarselstrekant. Tre ting at vide. Det er det laveste vi har MÅLT, ikke det laveste der er — prøverne ligger mindst 115 m fra hinanden, og en sten mellem to prøver kan vi ikke se. Har EMODnet ikke data over hele ruten, står dækningen ved siden af tallet ("målt 14/24"), så du kan se, hvor meget tallet dækker. Og svarede ingen af prøverne, siger appen "Ingen dybdedata på ruten" i stedet for at lade linjen se sikker ud. Appen siger aldrig, at der er vand nok. Det koster ikke noget at flytte rundt på ruten: der prøves højst 24 steder for en hel rute, uanset om den har ét eller otte ben, og prøverne deler hukommelse med tallene på kortet — har du kigget på farvandet i forvejen, er de fleste af dem allerede kendt.

Grænserne mellem dybde-trinnene udglattes nu, så de følger bunden som isobather på et rigtigt søkort i stedet for at stå som kantede firkanter. Udglatningen er interpolation mellem EMODnets egne målepunkter — modellen måler i et gitter på ca. 115 m, og kurven er den jævneste vej gennem netop de målinger. Der opfindes ingenting: trinnene og deres metergrænser er de samme som før, et hul i data forbliver blankt (der gættes aldrig hen over huller), og detaljer, der er mindre end gitteret — et smalt havnebassin, en sten mellem to målepunkter — kan kurven stadig ikke vise. Zoomer du helt ind i en havn, er den bløde kant altså stadig en cirkaværdi: brug dybdetallene og sømærkerne dér, og hold selv øje med grunde.

Ja. Fejlen var vores: kortlaget havde et loft ved zoomniveau 18, og over sit loft tegner Apples kortmotor slet ikke laget — ét zoomtrin længere ind forsvandt bøjer, fyr og havnegrænser på én gang, selv om OpenSeaMap havde dem. Nu tegnes de hele vejen ind, forstørret fra det dybeste niveau der findes rigtige data på. Meget tæt på bliver symbolerne større og lidt blødere i kanten — de står stadig, hvor de skal.

Ja. Tag fat i håndtaget øverst på panelet og træk det ned. Så bliver kun en lille bjælke tilbage med pejling og distance — de to tal, du styrer efter — og resten af kortet er frit. Ét tryk på bjælken henter panelet tilbage, og appen husker, hvordan du havde det sidst. Panelet er desuden en anelse gennemsigtigt, så du kan ane kortet under det.

Tryk på kompasrosen ved siden af panelet. Den drejer med kortet og viser hele tiden, hvor nord er; trykker du på den, retter kortet sig op i nord, og kurs-op slår fra. Båden bliver stadig fulgt — kortet står bare stille, som et papirsøkort. Tryk på centrér-knappen, når du vil have kurs-op tilbage.

Fordi en prik ikke fortæller, hvilken vej du vender. Markøren har en stævn, og den peger den vej, du faktisk sejler — også når kortet er drejet kurs-op, hvor båden peger op ad skærmen, fordi kortet er drejet med. På boven sidder to små lanterner: rød om bagbord, grøn om styrbord, som søvejsreglerne siger. Det er det ene sted i Klamp, hvor rød og grøn ikke betyder optaget og ledig. Kan telefonen ikke måle kursen, for eksempel når du ligger stille, viser vi en almindelig prik uden lanterner i stedet for at gætte en retning. Den svage ring omkring dig er telefonens nøjagtighed: jo større ring, jo mere usikkert fix.

Ja. Åbn havnen, vælg en fri plads, og tryk "Sejl hertil" — så åbner søkortet med pladsen som mål, med pejling, distance og ankomsttid.

Under Profil → Gemte ruter. Der står hver rute med navn, længde, antal ben og datoen, du gemte den — tryk på den, og den åbner i planlæggeren, klar til at sejle eller rette i. Ruterne bliver på telefonen: en rute fortæller, hvor din båd skal hen og hvornår, og den slags sender vi ingen steder.

Sandsynligvis ja. Havne kan lægge deres pladser ind i Klamp og fortælle pladsejerne om det; mailen står i havnens navn, sendes af os, og den nævner dit pladsnummer og dit bådnavn. Svarer du på den, går svaret direkte til havnekontoret. Er du i tvivl, så ring til havnen og spørg, om de er begyndt at bruge Klamp — eller skriv til [email protected], så tjekker vi det. Klik aldrig på et link, du er utryg ved.

Fordi havnen har skrevet til dig — på samme måde som når havnekontoret sender dig et nyhedsbrev. Listen er havnens, ikke vores. Havnen bestemmer over den og er ansvarlig for den, og vi må kun bruge den til at fortælle dig om din plads og til at sætte den op; det står i en skriftlig aftale, havnen har underskrevet. Vi har fået dit navn, din mailadresse, dit pladsnummer og eventuelt bådnavn og telefonnummer. Kontingent, restancer og havnens egne noter springes over, når listen læses ind — de kommer aldrig ind i Klamp. Vi sælger ikke noget til havnens medlemmer, og vi deler ikke listen med andre havne.

Det, havnen selv har lagt ind — navn, mail, pladsnummer, bådnavn og telefon — og hvor langt du er nået: om du har fået meddelelsen, og om du har bekræftet din plads. Derudover ser havnen det samme som alle andre sejlere: om pladsen står fri eller optaget lige nu. Og så er der alt det, havnen ikke ser: hvor din båd er, hvor du har sejlet, din logbog, dine gemte ruter, dine ophold i andre havne, hvem du skriver med i appen, og hvad I skriver. Havnefogeden arbejder i et helt andet system end sejlernes app — to adskilte verdener med hver sin aftale.

De ser, at din plads står ledig — præcis som en gæstesejler gør, og præcis som naboen kan se en tom plads fra broen. Forskellen er, at havnen ved, hvis plads det er, fordi de selv har lagt dig ind på den. Det er værd at vide, før du vender klampen første gang: melder du pladsen fri, kan havnekontoret regne ud, at du ikke er hjemme. Det, de ikke får, er alt det andet. De får ingen besked, når du sejler, de ser ikke din position, de kan ikke slå op, hvor længe du var væk sidste sommer, og de ved ikke, hvor du er på vej hen. Vil du helst ikke vises som ledig, så lad være med at vende klampen — pladsen står som optaget, indtil du selv gør noget.

Klik „Ikke interesseret“ nederst i mailen. Så hører du ikke mere om det, hverken fra den havn eller fra andre havne, og dine oplysninger slettes efter 90 dage. Du får højst to henvendelser i alt, hvis du ikke gør noget — og den anden sender havnefogeden selv. Du kan altid oprette dig senere, hvis du skifter mening.

Nej. Det er gratis at bekræfte din plads og at melde den ledig, og det bliver ved med at være det. Havnens aftale med Klamp er havnens — den ændrer ikke noget for dig, og du bliver ikke opkrævet noget gennem havnen.

Ja. Alle 10.536 havne ligger på kortet, og du kan oprette din plads selv, uanset om havnen bruger Klamp. Meddelelsen fra havnen sparer dig bare for at taste pladsen ind.

Skriv til havnekontoret — det er dem, der ejer listen, og de kan rette det på et øjeblik. Har du allerede bekræftet det forkerte nummer, kan du selv rette pladsen i appen under Min plads.

Andre sejlere ser, at en plads er ledig — de ser ikke, hvem der ejer den. Det gælder også dine planlagte ture: de vises som datoer på et pladsnummer, aldrig som en person. Dit navn deles kun, hvis du selv slår det til.

Kun når I begge aktivt har sagt ja, inden for en reservation, der stadig gælder. Udgangspunktet er, at intet deles. Siger I begge ja, får I hinandens navn og e-mail — det er selve kontakten — mens telefonnummeret kun deles, hvis du selv vælger det til. Du kan trække delingen tilbage når som helst, og så er oplysningerne væk fra appen igen. Fjerner du dit telefonnummer fra profilen, holder nummeret op med at blive delt med det samme; resten af delingen består, så I stadig kan skrive sammen. Afvises eller annulleres reservationen, ophører delingen af sig selv — og blokerer en af jer den anden, ophører den øjeblikkeligt. Delingen holder derimod, mens du faktisk ligger på pladsen; den lukkes et par dage efter, at besøget er ovre.

I forsvinder for hinanden. Deres plads er væk fra kortet og fra QR-opslaget, deres klamper ryger af din tak-væg, og de kan ikke lægge til på din plads eller sende dig noget. Har I delt kontaktoplysninger, ophører delingen med det samme, og ingen af jer kan slå den andens oplysninger op igen. Reservationer, I har mellem jer, bliver stående, så I begge kan komme af med dem — men ejeren kan ikke længere sende en besked med sin afvisning. Den, du blokerer, får aldrig at vide, at du har gjort det.

Nej. Der er ingen cookie, intet fingeraftryk og ingen cookie-boks — vi hverken gemmer eller læser noget på din enhed, og derfor er der ingenting at spørge dig om. Vi bruger heller ingen analyseværktøjer fra andre, og tallene forlader aldrig vores egne servere.

Hvilke sider der åbnes, hvornår, hvilket website man eventuelt kom fra (kun værtsnavnet, for eksempel google.com — aldrig hele adressen og aldrig søgeord), hvilket land, og om man er på mobil, tablet eller computer. For at kunne se, hvor mange mennesker det er, og ikke bare hvor mange sideåbninger, regner serveren et kort tal ud af din IP-adresse og din browsers navn, blandet med et tilfældigt tal, der kun findes i serverens hukommelse og skiftes hvert døgn. Din IP-adresse og din browsers navn kastes væk med det samme; kun resultatet gemmes. Når døgnet er omme, kasseres det tilfældige tal, og så kan ingen regne baglæns — heller ikke vi. De enkelte besøg slettes efter 60 dage, og tilbage står kun rene tal. Det betyder også, at vi ikke kan se, om du kommer igen i morgen, og at vi ikke kan følge dig fra telefon til computer. Det er prisen, og den betaler vi gerne. Hele forklaringen står i privatlivspolitikken på klamp.app/privatliv.

Kun hvis du selv slår Ohøj-deling til — ellers får vi den aldrig at se. Positionen bruges, mens du bruger kortet, når du bekræfter en ankomst, og mens du sejler, men den kommer aldrig til os; gemmer du en tur i logbogen, ligger sporet på din egen telefon under din egen konto — og følger med til dine andre enheder gennem dit eget iCloud, som vi ikke har adgang til. Slår du deling til, sender telefonen din position til os, så andre sejlere kan se dig på vandet — og også dér gemmer vi kun den seneste position, aldrig et spor. Se afsnittet Ohøj nedenfor.

Din logbog og din mand over bord-log følger med. De går gennem din egen iCloud, ikke gennem Klamp: de ligger i den private del af dit iCloud, som kun din Apple-konto kan åbne, og indholdet er krypteret med en nøgle fra din iCloud-nøglering. Vi kan hverken læse det eller udlevere det — det var netop derfor, vi valgte den vej frem for vores egen server. Log ind på den nye telefon med den samme Klamp-konto og det samme Apple-ID, så er de der. Dine indstillinger følger også med — men ad en anden vej. Enheder (sømil eller kilometer), lyst eller mørkt, sprog, planlægningsfart og din dybde-margen hører til din Klamp-konto og ligger hos os. Bådens dybgang står på selve båden. Det er derfor på plads i samme sekund, du logger ind på den nye telefon — også hvis du slet ikke bruger iCloud. Rører du en indstilling på den ene telefon, følger den anden efter; den, du rørte sidst, vinder. Så der er to nøgler, og det er med vilje: indstillingerne følger din Klamp-konto gennem os, logbogen og mand over bord-loggen følger dit Apple-ID gennem dit eget iCloud. Det er dét, der gør, at vi kan holde løftet om aldrig at se dit spor, uden at du skal skrive dine enheder ind forfra på hver ny telefon. Dine gemte ruter og din søgehistorik følger ikke med. De bliver på den enkelte telefon. Dine gemte havne, din plads, din båd og dine ophold ligger derimod på din konto hos os og er der, så snart du er logget ind. Vil du hellere være fri, kan du slå det fra under Indstillinger → På tværs af enheder; så bliver logbog og log kun på den telefon, du sidder med. Kontakten gælder kun de to — dine indstillinger følger stadig kontoen. Er du ikke logget ind i iCloud, sker der ingenting, og alt virker som før. Og har du to Klamp-konti på det samme Apple-ID, kan de ikke se hinandens — hver konto har sit eget rum.

Nej. Der findes ikke noget sted i Klamp, hvor man kan slå op, hvor du var i tirsdags — heller ikke for os. Deler du din position med Ohøj, overskriver hver ny position den forrige, så der kun findes én ad gangen. Er den mere end ti minutter gammel, viser vi den ikke for nogen, og kort efter bliver den slettet helt.

Kun mens du selv har startet en sejlads, en sporing eller Ohøj-deling. Så bliver positionen ved med at komme ind, også når skærmen er slukket og telefonen ligger i lommen — det er den eneste måde, instrumentet på låseskærmen kan blive ved med at vise rigtig fart, distance og ankomsttid, og den eneste måde din prik på Ohøj-kortet kan blive ved med at være rigtig. iOS viser en blå markering øverst på skærmen, hele tiden mens det står på, og appen skriver det samme i panelet. Trykker du stop, forlader skærmen eller lukker appen, holder det op med det samme.

Det er en AI. Svarene skrives af en sprogmodel ud fra denne vejledning, og det står også øverst i chatten, før du skriver det første. Den kan tage fejl, og den kan ikke træffe beslutninger om din konto. Er du i tvivl om svaret — eller vil du hellere skrive til et menneske — så send en mail til [email protected]; vi svarer.

Nej. Chatten har ingen forbindelse til databasen overhovedet — den kan kun læse denne FAQ. Den kan derfor hverken ved et uheld eller hvis nogen forsøger at narre den fortælle noget om dig, din plads eller din båd.

Det gør en AI, og den gør det før billedet bliver synligt for andre. Den kigger efter, om billedet viser en havn, en plads, en båd eller bådudstyr — og afviser blandt andet fremmede mennesker i fokus, skærmbilleder, reklametekst og alt anstødeligt. Bliver dit billede afvist, får du grunden at vide med det samme, og billedet bliver aldrig vist for andre. Afgørelsen er truffet af maskinen alene: der er ikke et menneske, der har set billedet først. De fulde regler står i Betingelser.

Læs begrundelsen, der står ved billedet: den siger, hvad der var galt. Passer den ikke, kan du skrive til [email protected], så kigger et menneske på det igen. Du kan også indbringe sagen for domstolene eller klage til den danske koordinator for digitale tjenester (Digitaliseringsstyrelsen). Vi har ikke et internt klagenævn — vi er for små til at være forpligtet til det, og vi vil hellere svare selv end lave en formular.

Hold fingeren nede på det, det handler om — en besked i en samtale, en hilsen i en klampe, et billede på en havneplads. Så dukker Anmeld og Blokér sejleren op. Du vælger en grund, kan skrive et par ord, og blokeringen er slået til på forhånd, så du kan slå den fra, hvis du kun vil anmelde. Bruger du VoiceOver, ligger begge dele som handlinger på selve indholdet. Du kan også blokere fra menuen øverst i en samtale.

Den lukkes med det samme, begge veje. I kan begge stadig læse det, der allerede står — det er med vilje, så du kan anmelde dét, du blokerede for — men ingen af jer kan skrive mere. I forsvinder også for hinanden på kortet, og kontaktoplysninger, I havde delt, holder op med at være tilgængelige. Du kan ophæve blokeringen igen under Profil → Blokerede sejlere, og så åbner samtalen af sig selv. Den, du blokerer, får aldrig besked om det.

Du får en kvittering med det samme på skærmen, og en med et sagsnummer i appens notifikationer. Anmeldelsen lægger sig i en kø, som et menneske gennemgår. Når den er afgjort, får du besked igen med udfaldet og en kort begrundelse — og en linje om, hvad du kan gøre, hvis du er uenig. Den, du anmelder, får aldrig at vide, at det var dig.

Ja. Under Profil → Indstillinger → Sikkerhed kan du slå Lås appen med Face ID til. Så skal appen låses op, hver gang du starter den, og igen når den har ligget i baggrunden i mere end et minut. Låsen skal først bevises, før den kan slås til: du bliver bedt om Face ID med det samme, og først når det går igennem, står kontakten på til. Det er med vilje — en lås, du ikke selv kan åbne, er ingen hjælp.

Nej. Der går et minut, før den låser. Om bord springer man konstant mellem Klamp, søkort og vejr, og en lås ved hvert skift ville bare få dig til at slå den fra igen. Et hurtigt smut slipper igennem — men den telefon, der bliver liggende i cockpittet, er låst, når nogen tager den op. Starter du appen forfra, låser den altid.

Din telefons kode virker altid som reserve — det er den samme lås, iOS bruger på selve telefonen. Bliver du ikke genkendt, står der på skærmen hvorfor, og knappen Lås op bliver stående, så du kan prøve igen. Har iOS spærret Face ID efter for mange forsøg, skal du låse telefonen op med koden én gang, så virker det igen.

Nej. Der er altid en Log ud-knap på låseskærmen, og den virker uden Face ID. Log ud giver ikke adgang til noget — den fjerner adgangen og sender dig tilbage til login, hvor du kan komme ind igen med Apple, Google eller din e-mail.

Ja, altid. Svajvagtens alarm lægger sig foran låsen, og du kan kvittere for den uden at låse op. En ankeralarm klokken tre om natten må aldrig stå bag Face ID. Når du har kvitteret, står låsen der igen — kvitteringen åbner ikke resten af appen.

Kun Klamps mærke på mørk bund. Så snart appen er på vej i baggrunden, lægger vi brandfladen henover, så havne, positioner og venner ikke står og lyser i app-skifteren, mens telefonen ligger på bordet.

Fordi din telefon hverken har Face ID, Touch ID eller en kode sat op — så ville låsen jo ikke holde nogen ude. Sæt en kode på telefonen under Indstillinger → Face ID & kode, så kan du slå den til. Står der noget andet under kontakten, er det den ærlige grund til, at forsøget ikke gik igennem.

Under Profil kan du slette din konto. Alt personligt fjernes — også dine reservationer, enhver kontaktdeling, du er en del af, og din Ohøj-position, som forsvinder fra alle andres kort i samme sekund. Ophold, du har haft, bliver anonymiseret, så havnenes statistik stadig passer. Har andre reserveret dine pladser, forsvinder deres reservationer også, og de får besked; det står i oversigten, før du bekræfter.

Ohøj lader dig se andre Klamp-sejlere på vandet — og dem se dig, hvis du selv slår det til. Fremmede vises som en anonym prik med en ring om; dine godkendte venner vises som en lille ballon med Klamp-mærket eller det billede, de selv har valgt — som i Find på iPhone. Du kan altid se, om en båd sejler eller ligger stille. Det er ikke rigtigt skibs-AIS fra en VHF-antenne; det er Klamp-brugere, der deler deres position frivilligt gennem appen. Erhvervsfartøjer med rigtig AIS-sender — færger og fragtskibe — blandes aldrig ind i Ohøj; de hører til deres eget lag.

Det følger det billede, sejleren selv har valgt. Har hun valgt sit profilbillede, står hendes navn. Har hun valgt et billede af båden — eller Klamp-mærket — står bådens navn. Teksten skal fortælle det samme som billedet. Fremmede har hverken navn, bådnavn eller billede. Det er ikke en indstilling, det er det, du sagde ja til, da du slog deling til: andre Klamp-brugere ser en prik på ca. hundrede meter og om du sejler — aldrig dit navn, din båd eller din plads. Kun de sejlere, du selv har godkendt, ser mere.

Der gør nu. Din egen prik bærer den etiket, dine godkendte venner læser under dig — efter samme regel som ovenfor. Så kan du selv se, hvad du viser, i stedet for at skulle spørge en anden sejler.

Fordi vi ikke ved, hvem hun er. En fremmed prik har ikke noget navn eller nogen konto tilknyttet i det, din telefon får at se — kun et kaldenavn, der er forskelligt for hver, der kigger, og nyt hvert døgn. Vi kan altså ikke sende hende noget, og det er med vilje: ellers ville kortet være en liste over fremmede, man kan skrive til. Vil I se hinanden, skal I aftale det selv. Lav et invitationslink (knappen står på kortet) og giv hende det — over VHF, over rælingen eller på en sms. Så er det altid dig, der åbner din egen dør.

Hendes navn og bådnavn, om hun sejler, ligger for svaj eller ligger i havn, hendes fart hvis hun sejler, hvor gammel positionen er — og afstand og pejling fra dig til hende. Trykker du på en fremmed, ser du kun tilstanden og en omtrentlig afstand, mærket "ca.": hendes position er kun kendt på omkring hundrede meter, og så må afstanden ikke se mere præcis ud, end den er.

Nej. Det er slået fra fra start, og det bliver ved med at være slået fra, indtil du selv siger ja. Vi slår det aldrig til for dig, og vi minder dig ikke om det på en måde, der kan trykkes forkert på.

Det bestemmer du. Du har tre valg: Fra (ingen ser dig), Alle (alle Klamp-brugere kan se dig) eller Udvalgte (kun dem, du selv har godkendt). Fra er udgangspunktet, og du kan skifte når som helst.

En prik med cirka 100 meters nøjagtighed, og om du sejler, ligger for svaj eller ligger i havn. Ikke dit navn, ikke din båds navn, ikke din plads, ikke din kurs og ikke din fart. Prikken har heller ikke et id, der kan følges fra dag til dag — den hedder noget nyt hvert døgn, og noget forskelligt for hver, der kigger.

Fordi 100 meter er rigeligt til at svare på "er der andre Klampere i nærheden?", og fordi meterpræcision ville gøre det muligt at pege på præcis hvilken båd i havnen der er din. Dine venner får den nøjagtige position — de har du selv sagt ja til.

Dem, du har godkendt, ser din nøjagtige position, din kurs, din fart, dit navn og din båd — og din markør med det ansigt, du selv har valgt: Klamp-mærket, dit profilbillede eller et billede af din båd. Det er hele pointen: at kunne finde hinanden på havet og mødes.

På Ohøj-fanen under Deling → Ansigtet på kortet vælger du mellem tre: Klamp-mærket (K-monogrammet — viser aldrig et billede), dit profilbillede eller et bådbillede. Billedet vises KUN for venner, du selv har godkendt — fremmede ser altid kun en anonym prik, uanset hvad du vælger. Vælger du et billede, får du hele aftalen at se, før du siger ja, og du kan altid skifte tilbage til Klamp-mærket.

Under Profil → Min båd kan du lægge op til tre billeder på hver båd. Når du har valgt et billede, kommer du først til beskæringen: knib for at zoome, træk for at flytte, præcis som når du sætter et profilbillede. Cirklen inde i udsnittet viser, hvordan billedet kommer til at sidde i din markør på Ohøj-kortet. Intet bliver sendt, før du trykker Brug billede — trykker du Annullér, er der ikke sket noget. Hvert billede bliver tjekket automatisk, før nogen anden kan se det — bliver det afvist, står der hvorfor, og kun du kan se det afviste. Går det igennem, skriver appen "Billedet er godkendt og lagt til", og billedet dukker op i rækken med det samme. Billedet med stjernen — det primære — er det, der kan blive dit ansigt på Ohøj-kortet. Sletter du det sidste godkendte billede, går din kortvisning selv tilbage til Klamp-mærket, og appen siger det til dig.

Billedet med stjernen er det primære — det er dét, dine venner ser som din markør, hvis du har valgt bådbillede som ansigt. Hold fingeren på et billede i Profil → Min båd og vælg Gør til primær, eller åbn billedet og tryk på knappen dér. Du kan også trække billederne i den rækkefølge, du vil have dem — det forreste godkendte billede er altid det primære. Nye billeder lægger sig bagerst, så dit valg står, til du selv ændrer det. Sletter du det primære, rykker det næste godkendte selv frem — og skiftet slår igennem hos dine venner af sig selv.

Ét tryk. Din position forsvinder fra alle andres kort i samme sekund, og selve positionen bliver slettet hos os — ikke gemt væk, slettet. Du kan altid slå fra, uanset om du har Klamp+, og uanset hvad du ellers har gjort i appen.

Nej. Vi gemmer kun den seneste position, og en ny overskriver den gamle. Der findes ikke en liste over, hvor du har været — heller ikke hos os. Er din position mere end ti minutter gammel, viser vi den ikke længere, og kort efter sletter vi den.

At se andre på kortet er gratis. At vise dig til alle er også gratis. Klamp+ skal du kun bruge, hvis du vil vise dig til udvalgte i stedet for til alle, eller hvis du vil bede om at følge en bestemt sejler. At sige ja eller nej til en, der spørger, koster aldrig noget.

Lav et invitationslink under Invitér på Ohøj-fanen og del det, som du deler alt andet — i en sms, en mail eller en besked. Din ven trykker bare på linket: har hun Klamp, åbner appen direkte på invitationen, og hun siger ja med ét tryk. Har hun den ikke, lander hun på en side, der forklarer, hvad det er, og hvor hun kan hente Klamp — og når hun har appen, trykker hun på linket igen. Linket virker én gang, udløber efter en uge, og røber ikke andet om jer end dit fornavn. Din ven skal selv trykke ja — og kan bagefter se dig, uanset om hun har Klamp+.

Nej. Man kan kun bede om at følge en, man allerede har en forbindelse til — en der følger én i forvejen, eller en man har udvekslet kontaktoplysninger med. Alle andre skal have et invitationslink fra dig. Det er dig, der åbner døren først, aldrig en fremmed.

Ja, når som helst, uden at begrunde det, og uden at det koster noget. Adgangen forsvinder med det samme. Den anden får ikke besked om andet, end at relationen er væk.

Ja. På Ohøj-fanen står du selv som netop den markør, dine venner ser: Klamp-mærket, dit profilbillede eller billedet af din båd — det, du har valgt under Deling → Ansigtet på kortet. Sender du lige nu, har markøren en sandfarvet ring om sig, den samme farve som SENDER-mærket. Deler du ikke, står ansigtet der stadig, men kun for dig — det siger appen selv første gang, du ser det. Din markør på det almindelige kort er uændret: dér er det båden med lanterner, fordi det kort handler om at navigere.

Ohøj har sin egen fane i bunden af appen: et kort med de andre sejlere — dine venner som balloner med navn og ansigt, fremmede som bløde prikker — og dig selv med dit eget valgte ansigt. Lag-knappen ved højre kant tænder og slukker kortets lag — heriblandt Klamp-sejlere — ligesom på appens andre kort. Øverst på fanen står altid, om du deler (SENDER, VENTER eller DELER IKKE), og derfra er der ét tryk til deling, venner og invitationer. Antenne-knappen i hovedkortets værktøjsstak virker som hidtil; deler du, viser den en sandfarvet ring og ordet SENDER.

Så snart du deler, dukker der en rød knap op lige under antenne-knappen på hovedkortet. Ét tryk, og din position er væk for alle. Den samme knap står øverst på delingsskærmen på Ohøj-fanen som Stop deling. Der er ingen bekræftelse at klikke sig igennem — at holde op med at dele skal aldrig tage mere end ét tryk.

Når du laver en invitation, får du et link, du kan dele direkte fra appen. Det vises kun én gang — vi gemmer ikke nøglen i det og kan ikke vise linket igen. Din ven skal ikke taste noget: hun trykker på linket, ser hvem invitationen er fra, og trykker ja. Deler du over telefonen eller kommer linket ikke helt med, står koden der stadig, og den kan sættes ind i hånden under Invitér en ven → Har du fået en kode?. Virker linket eller koden ikke, er den enten brugt, udløbet eller ikke kommet helt med; vi kan ikke se forskel, og det er med vilje.

Mindre end du tror. Mens du sejler, sender telefonen din position hvert halve minut; ligger du stille, hvert femte. Kommer appen i baggrunden, sender den ingenting — og din prik forsvinder af sig selv fra andres kort ti minutter senere. Er delingen slået fra, kører der hverken GPS eller noget andet for Ohøjs skyld.

Tre almindelige grunde: der er ingen andre, der deler i det udsnit lige nu; du er zoomet for langt ud (vi henter ikke både for et helt land ad gangen); eller Vis andre sejlere er slået fra under Deling — så siger Ohøj-fanen det også. Du behøver ikke selv at dele for at kunne se andre.

I forsvinder for hinanden på kortet med det samme, begge veje — også selvom du står på Alle. Har den ene fulgt den anden, ophører det på stedet, og det bliver ikke sat i gang igen, hvis blokeringen senere ophæves.

Nej. Klamp er ikke en redningstjeneste, og en prik på et kort er ikke en nødopkaldelse. Kommer du i nød, er det VHF kanal 16 og 112 — hver gang, også selvom appen er åben.

Alle fartøjer med tændt AIS-sender — færger, fragtskibe, tankskibe, fiskere, slæbebåde og lodsbåde, og siden 14. august også sejlbåde og motorbåde. De udsender selv navn, position, kurs og fart over VHF, netop for at blive set. Klamp henter det åbne AIS-signal ind på sin egen server og tegner dem på kortet, så du ser færgeruten og fragtskibet i indsejlingen, længe før du har dem over horisonten. Dataene kommer fra AISHub, som skriftligt har givet os lov til at vise dem; krediteringen "Data via AISHub" står på kortets kreditlinje og i datakilde-arket bag ⓘ.

Selve laget er gratis. Du ser skibstrafikken omkring dig uden at betale for det: hvor fartøjerne er, hvilken vej de går, hvor hurtigt, hvad det er for en type — og hvor store de er, for skroget tegnes efter skibets rigtige mål. Med Klamp+ kan du desuden se, hvem det er, og hvor det skal hen: navn, kaldesignal, destination, forventet ankomst (ETA) og dybgang. Kort sagt: at se trafikken koster ingenting, at se hvem og hvorhen er en del af Klamp+.

Formen og farven fortæller, hvad det er — som på en rigtig plotter. Færger er sandfarvede med stor overbygning; fragtskibe og tankskibe er de mørke, lange skrog; fiskere er små og buttede i okker; sejlbåde er hvide med masten som en prik; motorbåde er hvide med åbent cockpit; og arbejdsfartøjer — lods, redning, slæbebåde, myndigheder — er orange med en tværstribe: dem holder man afstand til. Ser du en rombe i stedet for et skrog, udsender skibet hverken kurs eller heading — retningen er ærligt ukendt. Hele oversigten står i Leksikonet under "Skibe på kortet", tegnet med præcis de mærker, kortet bruger.

Fordi det er to forskellige ting. At tegne trafikken — hvor de store er, hvilken vej de går, hvor hurtigt, og hvor store de er — er orienteringen, og den skal alle have. At slå op, hvem skibet er, og hvor det skal hen, er dybden, og den hører til Klamp+ ligesom vinden og logbogen. Signalet er åbent, men arbejdet er ikke: vi henter det ind døgnet rundt, holder det friskt og betaler for driften. Laget selv flytter vi aldrig bag betalingen.

Har de en tændt AIS-sender, så ja. Siden 14. august viser skibslaget alle fartøjer, der udsender AIS — også sejlbåde og motorbåde. AIS er en åben VHF-udsendelse: enhver med en modtager kan se den, og båden er derfor allerede synlig for andre, uanset hvad Klamp gør. Har din ven ikke AIS-sender — og det har de fleste fritidsbåde ikke — står båden ikke på kortet. Vil I kunne se hinanden uden AIS, er det Ohøj: dér deler man frivilligt, man vælger hvem, og man kan slå fra igen.

Fra 54° til 59,5° nord og 7° til 17° øst: dansk farvand, Skagerrak, Kattegat, Bælterne, Øresund, den svenske vest- og sydkyst op til Kalmar-egnen, den tyske og polske østersøkyst og mundingen af Oslofjorden. Uden for den kasse tegner vi ingenting. Stockholms skærgård, Gotland og Bottenhavet er altså ikke med — og et tomt kort dér betyder ikke, at havet er tomt.

Skibene er tændt fra start. Vil du slå dem fra (eller til igen), så åbn lag-menuen på et af kortene (lag-knappen på hovedkortet, ruteskærmen og Ohøj-fanen, værktøjsmenuen på havnens søkort) og brug kontakten Skibstrafik (orientering). I samme menu ligger Klamp-sejlere — de to kontakter er uafhængige, så du kan vise sejlere, skibe eller begge dele, og valget huskes på tværs af alle kort. Ordet «orientering» står der med vilje: laget er til at få overblik med, ikke til at navigere efter.

Nej, og de to blandes aldrig. Ohøj er Klamp-sejlere, der frivilligt deler deres position gennem appen; skibene er fartøjer med en rigtig AIS-sender ombord. Du vælger selv, om kortet skal vise Klamp-sejlere, skibe eller begge dele — og en Klamp-sejler optræder aldrig som et skib.

På formen. Klamp-sejlere er runde, bløde mærker; skibe er en aflang, kantet skibsform, der peger den vej, skibet sejler — og færgerne står i sandfarve, så du kan se dem, du skal krydse, med det samme. Kender AIS ikke skibets retning, vises en rombe i stedet for en spids: vi tegner aldrig en kurs, senderen ikke har oplyst.

Du får et lille kort med det, skibet selv udsender. Gratis står der type, tilstand (til ankers, fortøjet eller under gang), fart, kurs, længde og bredde — og hvor frisk positionen er. Med Klamp+ kommer navn, kaldesignal, destination med forventet ankomst (ETA) og dybgang oveni. Mere end det er der ikke: et skib kan hverken kontaktes, følges eller reserveres. Mangler et felt (fx dybgangen), er det fordi senderen ikke oplyser det; vi gætter aldrig.

Fordi størrelsen tegner skroget. Et skib er ikke en prik — 200 meter fragtskib og 30 meter lodsbåd skal ikke fylde det samme på kortet, og når mærket har skibets rigtige mål, kan du se på afstand, hvad du har med at gøre. Derfor er længde og bredde gratis: uden dem er der ikke noget skib at se på.

Fordi den fortæller dig, hvor skibet KAN sejle — og dermed hvor det ikke kan vige hen. En færge med 5,6 m dybgang er bundet til renden; det er dig med sværdet oppe, der kan gå uden om. Dybgangen er skibets egen opgivelse over AIS og kan være sat for den aktuelle last. Den hører til Klamp+-felterne; størrelsen — længde og bredde — er gratis, for den tegner skroget.

Destinationen taster besætningen selv ind i AIS-senderen, og mange gør det kun på faste ruter. Står den der, viser vi den ordret som skibet sendte den (ofte med forkortelser) — og nulstiller skibet den efter ankomst, forsvinder den også hos os. En ETA vises kun, når skibet har oplyst en, der giver mening; et glemt felt fra sidste uges rejse viser vi ikke. Destination og ETA er Klamp+-felter; uden Klamp+ står skibet der stadig, med kurs, fart og størrelse.

Så er positionen over fem minutter gammel. Skibet vises stadig lidt endnu, men falmet, så du kan se, at prikken er ved at blive gammel — og efter ti minutter forsvinder den helt.

Forbindelsen til det åbne AIS-signal er ikke oppe i øjeblikket. Det er ikke en fejl på din telefon, og der er intet at gøre ombord — laget begynder at vise skibe af sig selv, når signalet er tilbage. Indtil da siger vi det hellere, end at vise dig et hav, der ser tomt ud uden at være det.

Har du en tændt AIS-sender: ja. Siden 14. august tegner Klamp alle fartøjer, der udsender AIS, og din båd er en af dem. Det ændrer ikke, hvem der kan se dig — din AIS-sender udsender i forvejen til enhver med en modtager, og til de åbne AIS-tjenester på nettet. Sådan virker AIS, og det kan Klamp hverken ændre eller skjule. Vil du ikke ses, er det senderen, der skal slukkes, ikke appen. Har du ingen AIS-sender, står du slet ikke i laget. Deler du gennem Ohøj, er det noget helt andet — dér er det dit eget ja, og alle Ohøjs regler om samtykke og nøjagtighed gælder uændret.

Vi viser kun positioner, der er under ti minutter gamle. Lægger skibet til kaj og slukker senderen, sejler det ud af vores dækning, eller forsvinder signalet, forsvinder prikken af sig selv. En gammel prik er værre end ingen — skibet ER der ikke længere.

Ja. Appen spørger vores server cirka hvert 15. sekund — også mens ruteskærmen styrer og kortet følger båden — og det udsnit, der spørges om, flytter sig med kameraet, så en færge længere fremme ad ruten dukker op af sig selv, længe før du krydser dens rende. Mister telefonen forbindelsen undervejs, falmer skibene ærligt i stedet for at fryse, og laget henter selv frisk igen, så snart nettet er tilbage.

Ældre end de 15 sekunder, og det er værd at vide. Appen spørger os hvert 15. sekund, men vi spørger kilden én gang i minuttet — det er den grænse, AISHub har sat, og vi holder os inden for den. Et skib midt i et travlt farvand er derfor typisk under et minut gammelt hos os; et skib i udkanten af radiodækningen kan være flere minutter gammelt, uden at der er noget galt. Derfor falmer mærket efter fem minutter og forsvinder efter ti. Regn aldrig med, at et skib står præcis der, prikken står.

Kortet viser op til 200 skibe pr. udsnit — de nærmeste og største først, så Oslofærgen ikke fortrænges af joller. Zoom ind, så bliver udvalget mere lokalt. I de travleste farvande som Øresund er der flere sendere, end noget kort kan tegne meningsfuldt.

Nej. Skibslaget er en orientering, ikke et sikkerhedsværktøj — det står også i appen, hver gang du trykker på et skib. Det viser kun fartøjer med tændt AIS-sender inden for vores dækning — og de fleste fritidsbåde har ingen — og en position kan være minutter gammel. Det gælder uændret med Klamp+: navn, destination og dybgang gør laget mere oplysende, ikke mere sikkert — de er de samme minutter gamle som prikken, de står ved. Klamp er ikke en navigations- eller sikkerhedskilde, lige så lidt som dybdefarverne erstatter et søkort. Hold selv udkig, lyt på VHF'en, og brug en rigtig AIS-modtager ombord, hvis du vil have kollisionsvarsling. Søvejsreglerne gælder uændret. I nød er det stadig VHF kanal 16 og 112.

Svajvagten er Klamps ankervagt, og den er en del af Klamp+. Du smider ankeret, gemmer positionen i appen og sætter en radius — så holder telefonen øje med, at båden bliver inden for cirklen. Rykker den sig, går alarmen på telefonen. Har telefonen desuden haft dækning til at melde vagten til os, sender vi også en mail og en besked til dine andre enheder — panelet skriver selv, om den backup er bekræftet. Du finder vagten på ankerknappen i højre side af kortet.

Så kører vagten videre. Alarmen ligger på din telefon og er ikke afhængig af abonnementet, og du kan åbne panelet og hæve ankeret som altid. Det er først den næste vagt, du skal have Klamp+ for at starte. En alarm, der døde ved midnat, fordi et kort udløb, ville være det modsatte af, hvad en ankervagt er til for.

Radius er kædelængde plus bådens længde plus lidt slæk — det rum, båden svajer i om ankeret. Ligger du på 4 meters vand med 20 meter kæde ude, svajer du op til ca. 35 meter fra ankeret. Du kan sætte den mellem 15 og 150 meter, og du kan skrue på den, mens vagten kører.

Fordi en falsk alarm klokken tre om natten er værre end ingen alarm. Vagten kræver tre uafhængige positioner, spredt over mindst 20 sekunder, hvor båden er uden for cirklen — også når man trækker positionens egen usikkerhed fra. Én position, der siger "inden for", nulstiller tællingen, og positioner med dårlig præcision tæller slet ikke med.

Ja. Alarmen har sin egen skarpe lyd, den gentager sig i godt ti minutter, indtil du kvitterer, og telefonen vibrerer med. Står telefonen på lydløs, får du indtil videre kun vibration — vi har søgt Apple om lov til at bryde igennem lydløs-kontakten. Slå ringelyden til, den nat du ligger for svaj.

Åbn Klamp og hold knappen "Hold inde for at kvittere" inde et øjeblik. Det kræver et bevidst tryk, så et halvvågent strøg over skærmen ikke slukker en ankeralarm. Kvitteringen stopper ikke vagten — den kører videre, og ligger båden stadig uden for cirklen om fem minutter, lyder alarmen igen. Vil du stoppe helt, trykker du "Hæv ankeret".

Kun hvis telefonen har haft dækning til at fortælle os, at vagten kører. Selve alarmen er helt lokal og virker uden net — det er hele pointen, for man ligger tit for svaj uden dækning. Mailen og beskeden til dine andre enheder kommer derimod fra vores server, og den skal kende vagten først. Derfor står der i panelet, om backup er bekræftet: er den ikke, prøver appen videre af sig selv, så længe vagten kører, og skifter mærkatet, i det øjeblik det lykkes.

Nej. Ankerpunktet bliver på din telefon og bliver slettet, når du hæver ankeret. Vores server får kun at vide, hvilken radius du valgte, hvornår vagten startede, og — hvis alarmen går — hvor mange meter båden var fra ankeret. Det tal siger ingenting om, hvor du er, for det er kun din telefon, der kender nulpunktet.

Den er bygget til at køre en hel nat. Mens du har skærmen tændt, opdaterer den positionen fint; når skærmen går i sort, skruer den ned til ti meters opløsning, som er rigeligt til en cirkel på 15-150 meter. Sæt alligevel telefonen i lader, når du ligger for svaj — det gør enhver ankervagt-app klogt i at anbefale.

Du må gerne låse telefonen og lade den ligge. Men swipe ikke Klamp væk i app-skifteren — så stopper vagten, ligesom en hvilken som helst anden app, du lukker. Vagten siger det selv i panelet.

Ét tryk — den røde knap med redningskransen på sejladsskærmen — gemmer øjeblikkeligt bådens position, kurs og fart, vinden og de AIS-skibe, der var i nærheden. Derefter viser skærmen pejling og afstand tilbage til punktet, live, mens du vender båden. Punktet står i grader og decimalminutter, klar til at læse op over VHF. Knappen er gratis og virker uden netdækning: alt gemmes på telefonen i samme sekund, du trykker.

Nej — og det er vigtigt at vide, FØR du står i situationen. Klamp alarmerer ingen: knappen gemmer punktet og viser vejen tilbage. Er liv i fare, så ring 1-1-2 og kald MAYDAY på VHF kanal 16 — begge dele står på skærmen, og opkaldsknappen til 1-1-2 sidder lige under positionen. Mennesker og radio henter folk op; appen hjælper dig med at finde tilbage til punktet imens.

Under Profil → Mand over bord. Hver hændelse viser punktet på et kort, tidspunktet, GPS-nøjagtigheden, bådens kurs og fart ved trykket, vejret og skibene i nærheden. Loggen sendes aldrig til Klamps servere. Den ligger på din telefon og følger med til dine andre enheder gennem dit eget iCloud, hvor vi hverken kan læse den eller udlevere den. Du kan slå det fra under Indstillinger → På tværs af enheder.

Ja — inde på hændelsen, med to tryk (første tryk advarer, andet sletter). Sletningen er endelig og gælder alle dine enheder: hændelsen forsvinder også fra dit eget iCloud og fra din anden telefon, og Klamp har ingen kopi at fortryde til. Et fejltryk på selve knappen kan du slette med det samme med "Fejltryk — slet" på skærmen, der kommer frem.

En opslagsbog over søtegn og kortsymboler, du kan slå op i, mens du kigger på mærket. Den dækker sideafmærkning, kardinalafmærkning, isoleret fare, midtfarvand og specialafmærkning, plus fyrkaraktererne (Fl, Oc, Iso, Q, LFl) og de symboler, du møder på et søkort. Hvert opslag siger, hvordan mærket ser ud, og — vigtigst — hvad du skal gøre. Du finder den under Profil → Sejlads → Leksikon, og på søkortet i bogikonet øverst til højre.

Ja. Søg på farve, retning, form eller navn — "rød", "tre blink", "timeglas", "kardinal". Søgningen kigger både i navnet, i beskrivelsen og i en række synonymer, så du behøver ikke ramme det officielle ord.

Fordi en lyskarakter er en rytme, ikke et ord. Lampen blinker i det mønster, mærket faktisk har, og stribediagrammet under den viser hele perioden — så du kan se, at et syd-mærkes seks korte og ét langt ser anderledes ud end et vest-mærkes ni. Har du slået "Reducér bevægelse" til på telefonen, står lampen stille.

Det er en huskeseddel, ikke en autoritativ kilde. Oplysningerne følger IALA's afmærkningssystem, region A, som gælder i danske og svenske farvande, og kilderne står nederst i leksikonet. Men søkortet og Efterretninger for Søfarende er det, der gælder — de bliver rettet, det gør en telefon ikke.

Kender Klamp din båds dybgang, kigger appen et stykke frem langs din kurs, mens du sejler — omkring otte minutters sejlads — og siger til, hvis dybdemodellen viser mindre vand, end du skal bruge. Varslet er én rolig linje på kortet: "Lavt vand forude · 1,8 m · om ca. 4 min". Du kvitterer med et tryk, og så tier den, indtil der dukker noget væsentligt lavere op.

Under Profil → Sejlads → Dybdevarsel. Har du allerede skrevet dybgangen på din båd, henter vi den derfra; ellers skriver du den ét sted. Du vælger også en sikkerhedsmargen — standard er en meter oven i dybgangen. Uden en dybgang er varslet slukket, og det står der ligeud: vi vil hellere tie end gætte på din båd.

Fordi du er vågen og står ved rorpinden. Det giver ét blødt puls i telefonen og en linje på skærmen — ingen lyd og ingen alarm. En skarp alarm i et smalt løb gør folk forskrækkede, ikke kloge. Svajvagten er den, der må vække dig; dybdevarslet skal bare oplyse dig.

En hel del, og det er værd at kende: - Sømærker. Kortets sømærkelag er billeder, ikke data — appen ved ikke, at der ligger en fareafmærkning forude. - Land. Dybdemodellen svarer det samme for tørt land som for et hul i data, så vi siger aldrig "land forude". - Sten, vrag og små grunde. Dybderne er et gennemsnit over cirka 115 meter havbund. En sten midt i sådan et felt er usynlig for os. - Vandstanden. Modellen kender ikke dagens vandstand. Kraftig vind kan sænke vandet i danske farvande betydeligt. - Sejlrender, kabler, fiskeredskaber og andre både. Derfor er varslet en hjælp, ikke en garanti. Ansvaret for sikker sejlads er dit.

At appen har kigget frem og ikke fået nok at vide — typisk tæt på kysten, hvor dybdemodellen har huller. Det er ikke en advarsel om en fare, men det er heller ikke en frimelding: blankt betyder ikke dybt. Vi viser beskeden netop for at undgå, at tavshed kommer til at ligne frit vand.

Det er rettet fra Build 26. Har du en ældre version, så opdater i TestFlight eller App Store.

Det var en fejl i tidligere versioner, som er rettet. Print mærkaten igen fra en opdateret app.

Tjek at du har slået notifikationer til for Klamp under Indstillinger på telefonen — vi spurgte om lov, dengang du oprettede pladsen, og blev der svaret nej, spørger iOS aldrig igen. Netop den besked sender vi også som mail, så kig i indbakken imens. Har du oprettet dig med Apples skjulte mailadresse, skal vi bruge en rigtig adresse for at kunne sende dig mails — ellers er notifikationen den eneste vej.

Det betyder som regel, at Klamp ikke har fået lov til at bruge kameraet — ikke at der er noget galt med telefonen. Scan-fanen skriver nu hvilken af delene det er, og har en knap direkte til Indstillinger, hvis det er tilladelsen, der mangler. På enheder helt uden kamera (for eksempel visse iPads) siger den det i stedet ligeud.

Første gang en sejlads starter, spørger telefonen, om Klamp må vise Live-aktiviteter. Svarer du nej, kan appen ikke spørge igen — det kan kun ændres i Indstillinger → Klamp → Live-aktiviteter. Er det slået fra, skriver sejladspanelet én linje om det, og du kan trykke på linjen for at komme direkte derhen. Du kan også se og skifte det under Profil → App → Live-aktiviteter. Navigationen selv virker uændret imens; det er kun visningen på låseskærmen, der mangler.

Havnedata kommer fra OpenStreetMap, og vi supplerer løbende med faciliteter og en kort beskrivelse fra havnenes egne hjemmesider — og hvor hjemmesiden ikke kan læses, fra en websøgning med gemte kilder. Det automatiske indhold er altid mærket "Automatisk sammenfattet" med dato og kilde, så du kan se, hvor det kommer fra. Der mangler stadig noget rundt omkring. Skriv til [email protected], hvis noget er direkte forkert.

Gå til Profil → App → Feedback & ønsker. Vælg om det er en idé, en fejl eller noget tredje, skriv med dine egne ord, og tryk Send — beskeden ryger direkte til os sammen med appens versionsnummer, og ikke andet. Vi læser alt, men kan ikke svare på hvert enkelt forslag. Haster det, eller skal du bruge et svar, så skriv til [email protected] i stedet.

Hjælpe-chatten koster os penge for hvert spørgsmål, så den har et loft for, hvor meget den må bruge på et døgn. Er loftet nået, holder den pause til næste dag i stedet for at give dig et halvt svar. Alle svarene står stadig her på siden, og du kan altid skrive til [email protected] — vi svarer.

Du kan stille fem spørgsmål i minuttet og tredive på et døgn. Det er sat for at holde chatten åben for alle uden login, og de fleste når aldrig i nærheden. Rammer du grænsen, så vent et minut — eller find svaret her på siden.

Efter ti afviste billeder på et døgn holder vi pause på den plads eller båd til næste dag. Billedet skal vise en havn, en bådplads eller en båd — ikke mennesker, skærmbilleder eller indendørs billeder. Prøv igen i morgen med et billede af båden eller pladsen.

Skriv til [email protected]. Fortæl hvilken skærm du var på, og hvad du forventede skulle ske. Du kan også sende det gennem Feedback & ønsker under Profil → App — så har vi automatisk din app-version med.